VÆRDIER
Vores vision med Din dyreklinik - Nibe er at skabe en klinik hvor der er fokus på nærvær og empati overfor både kæledyr og ejere. Vi vil gøre undersøgelse og indlæggelse så stressfrit som muligt ved at bruge naturlige beroligende duftstoffer og feromoner, derudover observerer vi nøje dit kæledyrs adfærd. Vi har stor erfaring i at aflæse dit kæledyrs signaler og anvender dæmpende signaler for at berolige og give dit kæledyr og giver dit kæledyr den nødvendige tid til at kunne samarbejde med os på bedst mulig vis. Vi møder dig i øjenhøjde og tager os tid at tale spørgsmål og bekymringer igennem. Vi har også tid til at du kigger forbi til en kop kaffe og en godbid.
​
For at vi kan være engagerede i vores kunder og yde den bedste service og omsorg, er det vigtigt at der er et godt arbejdsmiljø på klinikken. Et godt arbejdsmiljø er for os en afvekslende og fagligt spændende hverdag med mulighed for gode grin, faglig sparring og godt samarbejde kollegaer imellem. Når vi har det godt på vores arbejde kan vi yde den bedste service og udvise den størst mulige empati og omsorg for dig og dit kæledyr.
Vi prioriterer og sørger for størst mulig sikkerhed for dit kæledyr både i forbindelse med konsultationer og indlæggelser til videre undersøgelser og eller operationer. Det sikres ved at vi fortsat videreuddanner os, så vi har et højt fagligt niveau og engagement samt at vi har udrustet klinikken med den nyeste teknologi indenfor diagnostik, bedøvelse og overvågning. Et højt fagligt og teknisk niveau koster naturligvis og det vil derfor afspejles i vores prissætning. Vi går ikke på kompromis med dit dyrs sikkerhed eller med vores kompetencer, omsorg eller ønske om bedst muligt at kunne hjælpe dig og dit kæledyr. Med andre ord pris og kvalitet hænger sammen.
MØD OS
Louise Engbjerg
EJER
Jeg er uddannet fra den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i 2002. jeg startede min karriere hos Aalestrup, Hvilsom og Gedsted dyrlægerne fra 2002 til 2006 i blandet praksis. De fusionerede til Dyrlægerne Himmerland, som senere blev til Familiedyrlægerne, hvor jeg arbejdede med kæledyr fra 2006 til 2013. Jeg arbejdede ligeledes udelukkende med kæledyr på AniCura Dyrehospitalet City Syd fra 2013 til 2022. Din Dyreklinik- Nibe blev stiftet 1 april 2022, med mig som medejer.
​
Jeg bor i Haverslev sammen med min mand Kenneth og vores to børn: Oskar født i 2008 og Frida født i 2011. Derudover tæller familien også Havaneseren Cuba.
​
Jeg har arbejder med alle aspekter indenfor konsultationer og operationer i smådyrspraksis. Mine særlige interesseområder er tænder, adfærd og reproduktion.
Hanne Kølbæk Jørgensen
EJER
Jeg er uddannet fra Den kongelige Veterinær- og landbohøjskole i 2002 og arbejdede i min studietid på Dahlgårds Dyreklinik i Birkerød. Efter endt studie blev jeg ansat hos Bonderup Dyrlægerne på min hjemegn. Fra 2008 til 2022 arbejdede jeg på AniCura dyrehospitalet City Syd. Din dyreklinik Nibe blev stiftet 1/4 2022 med mig som medejer.
​
Privat er jeg gift med min mand Kjeld og sammen har vi to skønne døtre Line, født 2001 og Lykke født 2004. Derudover består familien af de 2 papilloner Gaia og Tira samt vores huskat Gaby.
​
Jeg har arbejdet med alle områder i smådyrsklinikken og foretager de fleste bløddelsoperationer. Mine særlige interesseområder er herudover hudsygdomme, tænder, adfærd samt kaniner og gnavere
​